Biografi!

BASKE skriver sange fra forstaden om at være ung, fanget imellem venskaber og kærlighed, betaget og fortumlet af tilværelsen og med følelserne uden på tøjet. Med en umiddelbar og legende tilgang til musikken skaber de et omfavnende univers, hvor intet er umuligt, og hvor ærligheden bliver eksistensgrundlaget for en lyd, der blander genrer som pop, rock og hiphop i én charmerende og eftertænksom blanding.

Duoen består af Aske og Sebastian, som har kendt hinanden hele livet og dannede BASKE allerede, da de gik i 7. klasse. Sebastian fortæller, at de ifølge egne ord laver folkemusik: ”Det er det din mormor kan bumpe i sin Opel Astra, når I er på tur (medmindre hun får et hjerteanfald af autotunen), og som du kan synge med på fra bagsædet på en forårsdag, hvor du ved, at alle dine bekymringer nok skal forløse sig. Om du græder, griner eller danser, har BASKE en sang til dig.”

BASKE er senest aktuel med dobbeltsinglen "HJØRNET / PLETTER". Tidligere har de udgivet et album som softrelease og dobbeltsinglen ”ROBERT” / ”HUMLEBÆK”. ROBERT var på Soundveues liste over halvårets 20 bedste sange i første halvdel af 2022. BASKE er ligeledes vinder af PopKorn Nordic 2022 og spillede på Spot Festival og Smukfest's Livecamp i 2022. I april 2023 spillede bandet deres første og udsolgte headlinershow på VEGA's Ideal Bar.

Har du spørgsmål?

Tag kontakt til os hvis du har en forespørgsel booking@sbp.dk

Musikken!

Marketing!

Download pressemateriale

Hent billeder, tekster og andet relevant info til markedsføring.

Download